Café Rosa inviterer til chokoladesmagning i deres hyggelige lokale i Slangerup.
Sammen smager vi os igennem chokolade fra udvalgte chokoladeproducenter, der alle har dét tilfælles, at det er bæredygtig bean-to-bar chokolade. Altså chokolade, hvis oprindelse er kendt og hvor forholdende for chokoladefarmerne er i orden.
Chokoladen, vi smager på, er primært omkring 70%.
Du får udleveret et skema til personlige noter og oplevelser af de enkelte chokolader. Vi benytter et smagskort til at identificere noterne i chokoladen, som du også kan tage med hjem.
Mens vi smager på chokoladen fortælles lidt om chokoladens historie. Vi berører også, hvor cacaofrugten gror og selve bean-to-bar processen. Alt sammen faktorer, der påvirker smag og konsistens.
Det er vores erfaring, at chokoladesmagninger afføder gode samtaler mellem deltagerne og deres smagsoplevelser. Det synes vi, at der skal være plads til og anbefaler derfor, at der afsættes 2 timer til en smagning.
Der vil være mulighed for at købe chokolade med rabat efter smagningen.
Bemærk, at vi desværre ikke kan tage hensyn til allergier. Denne smagning indeholder dog ikke mælkechokolade.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Hver deltager får: 8 smagsprøver samt en plade chokolade til at tage med hjem. Der udleveres desuden et ark, hvor du har mulighed for at skrive egne noter om de enkelte smagsprøver.
Varighed: Ca. 1,5 time, men vi anbefaler, at der afsættes 2 timer, da det er vores erfaring, at spørgelysten er stor under vores smagninger.
Tid: søndag 1. oktober marts 2023, kl. 15:30-17:30
Sted: Café Rosa, Kongensgade 34, 3550 Slangerup
Parkering: Gratis parkering
OBS! Vores smagninger egner sig ikke til børn under 14 år.
Billet: Din ordrebekræftelse fungerer som din billet
Chokoladen på billederne er for illustrationens skyld og afspejler ikke nødvendigvis den chokolade, vi smager på.