Chokoladesmagning Original Beans - 8-15 Personer - Pris pr. person

329,00 DKK

Denne chokoladesmagning tager dig igennem samtlige 9 forskellige Original Beans chokolade.

Vi starter med den hvide chokolade Yuna Edelweiss 37%, som udmærker sig ved ikke at indeholde vanilje og slutter med Cusco 100% fra nogle af de mest aromatiske og over 200 år gamle cacaotræer.

Mens vi smager på chokoladen, fortæller vi, hvor kakaobønnerne til de enkelte chokolader kommer fra. Vi gennemgår desuden, hvad Original Beans arbejder med i lokalområderne for at forbedre levevilkårene for kakaofarmerne og deres familier. Vi vil også fortælle, hvordan Original Beans skiller sig ud som producent.

Hver deltager modtager en 70g Original Beans chokoladebar efter smagning.

Bemærk, at vi desværre ikke kan tage hensyn til allergier.

Det er vores erfaring, at chokoladesmagninger afføder gode samtaler mellem deltagerne og deres smagsoplevelser. Det synes vi, at der skal være plads til og anbefaler derfor, at der afsættes 2 timer til en smagning. 

Vores smagninger egner sig ikke til børn under 14 år.  

PRAKTISKE INFORMATIONER

Hver deltager får: 10 Original Beans smagsprøver samt en valgfri plade Original Beans chokolade (vælges efter smagningen). Der udleveres desuden et ark, hvor der er mulighed for at skrive egne noter om de enkelte smagsprøver.

Varighed: Ca. 1,5 time, men vi anbefaler, at der afsættes 2 timer, da det er vores erfaring, at spørgelysten er stor under vores smagninger. Herudover skal vi bruge 45-60 min til at gøre klar inden, at smagning og foredrag kan starte.

Deltagerantal: Minimum 8 personer og max 15 personer. 

Sted: Du stiller et egnet lokale til rådighed. Det kan være hos dig privat eller i et mødelokale eller lign., som du har adgang til.

Vores smagninger tilbydes indenfor en radius af 20 km fra Bagsværd. Kontakt os for et tilbud, hvis du bor længere væk eller du ønsker, at smagningen skal foregå via Zoom.

Udstyr, du skal sørge for: Projektor eller fladskærms-tv med HDMI udgang, skriveredskab samt vand til alle deltagere. Vi medbringer selv HDMI-kabel.

Vi anbefaler, at alle deltagere har mulighed for at sidde ved et bord, hvor hver enkelt deltager har plads til smagsprøver, at skrive noter samt et glas vand.

Tillæg for parkeringsafgift: Bor du et sted, hvor der skal betales for parkering, skal du afholde udgiften til denne.

Du har samlet minimum 8 personer og er klar til at bestille

Alletiders! 

Skriv til os på info@chocolateview.com.

Husk meget gerne at inkludere flg. oplysninger:

- Ønsket dato og tidspunkt for smagningen

- Antal personer

- Hvor smagningen skal finde sted

- Evt. spørgsmål eller kommentarer, du måtte have 

Ønsker du en smagning længere væk end 20 km fra Bagsværd? 

Vi elsker at komme ud og afholde fysisk smagning, dog skal der afregnes særskilt for udgifter til kørsel, evt. broafgift mv. i forbindelse med dette. 

Kontakt os for en pris på: info@chocolateview.com 

Måske vil du også kunne lide dette

Du har tidligere set